Der knytter sig et par småhistorier til udgivelsen: for det første tog jeg ikke rigtig i betragtning, at ”klarsyn” for mange var noget suspekt, noget ”uggabugga” -agtigt, der ”intet sted hørte hjemme indenfor sand og sund videnskabelig forskning”. Hvad jeg imidlertid mente med ordet og med begrebet klarsyn i det hele taget, var noget med at ”se noget klart” – f.eks. er en kost ikke et fallossymbol, men noget, man fejer gulvet med. Det er det selvindlysende, der er det ”klarsynede”. Den dag, jeg evt. genudgiver bogen (i stærkt udvidet form), kommer den blot til at hedde Drømme og drager. Så kan jeg altid forklare min pointe i forordet.

En anden detalje var forsiden med scenen fra Fritz Langs filmmesterværk Nibelungerne (1924), hvor Siegfried modigt konfronterer dragen Fafner. For at skildre symbolikken i Siegfrieds sværd Notung – det er en evne til at skelne, hvad der er hvad – fik jeg det farvet violet – svarende til overbliksfarverne i vores aura. Men minsandten om der så ikke var nogen, der så sværdet som et fallossymbol. Jo – Freud er svær at komme udenom ”i folkemunde”. Men ham tager jeg jo kraftigt livtag med i bogen.
Så rigtig god fornøjelse og de venligste hilsner fra
Peter