qpubl press

     Sidste nyt:
    
Ringbærerens Dagbog Bog 1 "Wolfgang" er nu udgivet som e-bog i formaterne pdf, epub og mobi (til Kindle).
     11. april 2014: Læs pressemeddelelse på
MyPressWire her

Pressemeddelelse April 2014 vedrørende udgivelsen af første del af:

 

Ringbærerens Dagbog

(Den endelige Udgave)

af
Peter Kjærulff

 


1. Om udgivelsen           2. Om forfatteren     3. Introduktion til værkets fire dele



1) Om udgivelsen


Værket består af fire dele:

1. Bog: Wolfgang

2. Bog: Ringen og Pyramiden

3. Bog: Sfinksen 1. del Maskinen

3. Bog: Sfinksen 2. del Træet

 

”Wolfgang” udkommer d. 25. marts 2014 på dansk og engelsk, som e-bog i formaterne pdf, epub og mobi. Bogen vil senere - når økonomien tillader det – blive udgivet som papirbog.     Læs mere                          Køb bogen

Pris (dansk e-bog): kr.199,00/ US$ 35.76 (approx.)           

 

”Ringen og Pyramiden” planlægges udgivet i løbet af 2014 eller tidligt i 2015 på dansk og engelsk.

Pris endnu ikke fastlagt                                    Læs mere

 

De to første bind udkom i 1. og 2. udgave på dansk i 1985/90 på Bogans Forlag, Lynge, Danmark og på engelsk i 2002 på Altre Menti Edizioni, Napoli, Italien. Nærværende udgivelse præsenterer stærkt udvidede versioner af de første to bøger, mens Bog 3, del 1 og 2 er helt nye.


”Sfinksen”
, del 1 og 2, forventes udgivet på dansk efter udgivelsen af Anden Bog, mens de engelske udgaver af disse to bind følger, så snart oversættelsen er i hus.                              Læs mere

Pris endnu ikke fastlagt        


Qvistgaard Publishing er et nyskabt dansk forlag, der i første omgang er søsat med førsteudgivelsen af den endelige version af Ringbærerens Dagbog for øje. Projektet er baseret på (indtil videre) ulønnet arbejdskraft og entusiasme
- i første omgang har vi anset det for vigtigt blot at gøre værket tilgængeligt. Hvad der mere skal ske og i hvilket tempo, afhænger af efterspørgslen.

Vi er stolte over nu endelig at kunne præsentere de første skridt til den komplette udgivelse af et for os at se væsentligt værk.

 

Med venlig hilsen

Ulla S. Qvistgaard, forlag og oversættelse – www.qpubl.com – info[snabel-a]qpubl.com

Steffen Kjærulff – layout og illustrationer.

Morten Barfoed, konsulent, webmaster på www.ringbearersdiary.com

Peter Kjærulff, forfatter – www.ringbearersdiary.com

 

 

2) Hvem er Peter Kjærulff?

 

 

Peter Kjaerulff qpubl

 

Det er jo umuligt at præsentere sig på ganske få linier eller på et foto som f.eks. ovenstående. Der er selvfølgelig nogle biografiske data, man altid kan fyre af, og de står lidt længere nede. Men hvis jeg skal sige noget, der sådan lige falder mig ind, så er jeg historiefortæller. Der skal nok være nogle af jer, der læser dette, der kender fornemmelsen af, at der findes historier, der nærmest trygler om at blive fortalt. Sådan en står du over for med Ringbærerens Dagbog.
     Så er der en anden ting: er historier virkelige, eller er de blot historier? Nogle historier kræver at blive opfattet som virkelige, når man skriver dem ned, og nærværende historie er en af disse. Så jeg fik brug for en hel del mod, da historien ville have, at jeg skulle skrive den ned i jeg-form som erindringer fra tidligere tilværelser. En del af disse handlede nemlig om meget meget berømte mennesker - f.eks. Shakespeare, Mozart og Wagner. Men når en historie kræver ens nærvær – hvad den jo gør, hvis den er seriøs – så kan man ikke diskutere med den. Så skriver man den ned, hvis ellers man er en ansvarsfuld forfatter.
     Selv uproblematiske historier kan få karakter af vidtløftigt tankespind. Her står vi så over for det ”problematiske”, at min historie vender verden på hovedet (eller retvender den – alt efter hvordan man nu ser det), og det kan jo ligne overmod - medmindre man giver sig tid til at læse historien – hvad jeg jo har været nødt til, efterhånden som jeg skrev den ned. Det viste sig nemlig, at fortællingen gav god mening, at jeg fandt det uforsvarligt ikke at udgive den – på trods af risikoen for, at nogen ville tænke, at jeg muligvis ikke var rigtig klog.
     Så hvad jeg har skrevet, har jeg skrevet af respekt for historien selv. I øvrigt holder jeg meget af ekspeditioner ind i ukendte eller kendte områder. Jeg har vandret i Lapland og i Himalaya, og jeg har sejlet på fredelige danske åer, som man kan se på billedet, og med Ringbærerens Dagbog har jeg begivet mig ind i bevidsthedens magiske og farverige verden af tanker, følelser, oplevelser og ubeskriveligt fantastisk logik.
     Så vel menneskets bevidsthed som verdenshistorien samt musikhistorien har tegnet mig deres egne landkort, efterhånden som jeg vandrede igennem de næsten 35 år, det har taget at skrive bogen. Men i øvrigt er jeg en hyggelig familiefar, der elsker hjemmeliv, god mad og dejlige venner. Samt ikke mindst min kone, mine børn og mine hunde.

Officielt er jeg født i 1947 og fik en musiksproglig studentereksamen i 1966. Musik har spillet en stor rolle altid, og der var musik i mit barndomshjem. Begge mine forældre spillede klaver på amatørniveau, og min far dirigerede et amatørkor. Selv spillede jeg blokfløjte og senere klarinet og klaver, og i 1972 fik jeg en såkaldt diplomeksamen fra Det kgl. Danske Musikkonservatorium med klarinet som hovedfag og klaver som bifag.
     I øvrigt har jeg spillet stortromme og bækken i et militært musikkorps, stået bag en disk i en klassisk musikforretning, skrevet en masse artikler og koncertprogramnoter, samt været ansat ved Danmarks Radios musikafdeling. Jeg har sunget viser i radioen og rundt omkring ved forskellige arrangementer, og i de sidste næsten 30 år har jeg levet af at holde foredrag om musik, om drømme og om menneskets bevidstheds krinkelkroge og vidunderlige opbygning.
    Jeg er glad for at have skrevet Ringbærerens Dagbog. Det har været et privilegium at være den, der fik lov til at fortælle historien.

Lad mig slutte denne præsentation med et citat fra det kulminerende kapitel hen imod værkets slutning:

”Det næste afsnit er egentlig så betydningsfuldt, at jeg tænker, at jeg – før vi bevæger os ind i det – er nødt til at fremsætte en form for erklæring. At jeg gør dette, skyldes ikke kruk eller en eventuel mistro til læserens tillid, men snarere noget med en formulering af et ansvar – som man gør det, når man skal vidne i retten. For det, der skal afsløres, er på den ene side så gruopvækkende, at det er nødvendigt at understrege, at det, jeg er nået frem til, ikke udspringer af en trang til at skræmme, men skyldes omhyggelig forskning i menneskets bevidsthed. På den anden side ligger der til-svarende bag disse afsløringer en fundamental optimisme, der i et og alt matcher de næsten gyseragtige perspektiver. Også her kommer det forløsende fra bevidstheden selv og ikke fra en trang hos mig til at fremmane et eventuelt Utopia.
     Så her kommer der først en

Erklæring:
Jeg, Peter Kjærulff, erklærer herved, at jeg søger sandheden, kun sandheden og intet andet end sandheden. Mit mål er virkeligheden og intet andet end virkeligheden. Hvis reinkarnation finder sted, vil jeg vide det, og hvis reinkarnation ikke finder sted, vil jeg også vide det. Hvis Guds eksistens er et faktum, vil jeg vide det, og hvis Gud ikke findes, vil jeg også vide dette.

Med hensyn til kommentarer til Ringbærerens Dagbog vil jeg være taknemmelig for alt, der kan bidrage til tydeliggørelse af sandheden og virkeligheden. Hvis man er uenig med mig, er man uenig med virkeligheden, hvis jeg har ret – og hvis jeg tager fejl, er jeg uenig med mig selv, da jeg kun søger virkeligheden. Jeg kan således ikke finde anvendelse for kommentarer som ”jeg mener noget andet”, ”forskningen / filosofierne / religionen har for længst stadfæstet, at du tager fejl”, ”du er vist lidt for langt ude, ikke?” – uden omhyggelig og åben kommunikationsvilje. Sammenlign sagligt eventuelle forskningsresultater med det, jeg er nået frem til – for menneskets bevidsthed og det liv og det verdensbillede, der fremstår, når man udforsker denne bevidsthed, er simpelthen af for stor betydning til at danne genstand for akademiske eller filosofiske stridigheder. Man kan ikke – via et skænderi, man eventuelt vinder – nå frem til at besvare spørgsmålet om Guds og en udødelig bevidstheds eksistens.

Jeg vil sikkert møde mennesker, der siger, at sandheden aldrig kan findes, og mit modspørgsmål vil så være ”hvor ved de det fra?”, og der vil formodentlig tilsvarende være mennesker, der mener, at det er at overvurdere sig selv at tro, at man kan finde sandheden – og her må jeg så understrege et perspektiv i denne erklæring:
Jeg har ikke skrevet, hvad jeg har skrevet, for at gøre mig interessant, og jeg har ingen interesse i at skabe illusioner om fiktive verdensordner, der kan ”tage opmærksomheden væk fra den ubehagelige virkelighed”. Hvad jeg har forsket i her – og hvad jeg er nået frem til, er kommet frem p.gr.a. af metoden: for det første er det lykkedes mig at turde tage alle de oplevelser alvorligt, der førte til nedskrivningen af bog 1 og 2, og for det andet har jeg foretaget mig noget, som selve forskningsemnet muliggør og endda kræver: jeg har levet forskningen på en sådan måde, at værkets tredje del har været en afprøvning i praksis af det verdensbillede, der er skildret i de to første bøger.
At leve sin forskning kan enten føre til, at ens resultater blot bekræfter sig selv på en selvfodrende måde, eller det kan føre til, at alt efterhånden afprøves, sådan at det næste skridt kun tages, fordi det foregående skridt har vist sig at hvile på et solidt fundament. At leve sin forskning kræver mod og tillid, og mod og tillid skal man netop bruge, når man efter de mange år, det har taget at gå den vej, verdensbilledet kræver - når frem til skildringen af de grundlæggende mekanismer i ondskab og det overvældende forløsende i det gode og guddommelige.”     [Til toppen]

 

 

3) Introduktion til værkets fire dele

 

Første Bog

Wolfgang

Fortællingen tager os først igennem nogle dramatiske oplevelser fra det legendariske Atlantis. Hvorfor er vi så fascinerede af denne ø, og hvad var det, der skete, siden øen ifølge beretningerne gik under? Senere sker der i Mellemamerika noget, der skal vise sig at få betydning for hele menneskeheden: skabelsen af ”Den forbandede Ring” – en bagvendt måde at tænke og føle på, der gør ondt til godt og godt til ondt. Verden har ikke været den samme siden.
    Et logisk spor fører videre til sammenhænge mellem Bibelens drømmetyder Josef og den senere egyptiske farao Ramses II, og historiens forfatter fortæller os, hvad han mener, der i virkeligheden skete i forbindelse med overgangen over Det røde Hav.
     De mange brikker, der nu er i spil, danner et mønster: nogen har engang saboteret menneskenes måde at opfatte sig selv på, og to store kunstværker fortæller historien: Tolkiens Ringenes Herre og Wagners Nibelungens Ring. Kæder man disse to ”fortællinger” sammen – ”lægger dem oven på hinanden, som var de to transparente skattekort, der i fællesskab skal belyses bagfra for at give os nøglen” – ses det, at de først fortalte historier ligger indfoldet i specielt Nibelungens Ring, der med ét bliver totalt forståelig, som var denne operacyklus en ”dokumentarfilm”, der afslører en gammel forbrydelse mod menneskeheden.
     Lægemidlet mod denne forbrydelse er en klar forståelse af, hvordan menneskets bevidsthed reelt fungerer, og første bog kulminerer med beretningen om en kravletur gennem Kheopspyramidens gangsystem (for 8000 år siden). Historien afslører, at denne vise bygnings enkle opbygning kan tolkes ved hjælp af drømmesprog, og resultatet er den første – skematiske, men klare – kortlægning af, hvordan menneskets bevidsthed egentlig er bygget op
.      [Til toppen]

 

Anden Bog

Ringen og Pyramiden

Kheopspyramidens symbolsprog gav os nøglen til en efterfølgende detaljeret beskrivelse af menneskets bevidsthed. Den forbandede Ring fortæller nu omvendt – og også i detaljer - hvordan man dækker bevidstheden til. For at forstå verdenshistoriske forløb (hvad vi kommer til senere - i Bog 3, del 1 og 2) er det nødvendigt først at begribe den kamp mellem det gode og det onde, der på grund af de i bog 1 omtalte begivenheder er blevet plantet midt i vores personlige og private måde at tænke og specielt føle på. Hvorfor er det f.eks. altid det dårlige, der springer i øjnene, når man ser ud over verden? Hvorfor er det så svært f.eks. at være gift? Hvorfor bliver vi ved med at være onde og grådige og hensynsløse? Hvorfor er det så svært bare at være kærlig, optimistisk og hensynsfuld?
     Der findes en måde, hvorpå man kan kæde dagligdagens oplevelser sammen med perspektiver af mere overordnet art. Metoden lyder ”teknisk”, men er i realiteten en tydeliggørelse af følelser og reaktioner. Der er tale om det såkaldte ”chakra-system”, der på den ene side blot er en slags sprog og på den anden side er en beskrivelse af faktisk fungerende energiprocesser i bevidstheden, altså: hvad sker der i virkeligheden, hvis jeg gør sådan og sådan? Hvilke konsekvenser har det for bevidstheden, mit kærlighedsliv og mit helbred og for verden, hvis jeg gør sådan og sådan?
   Idet man modstiller Kheopspyramidens drømmesprogslogik med en bagvendt verdensordens sorte logik, kortlægges så vel pyramiden som bevidstheden i klare detaljer. Afsløringen af ”Den forbandede Rings” vrangverden giver os så – oven i alt det andet – koden til forståelsen af mytesprog og drømmesprog.

     Så Ringbærerens Dagbog er beskrivelsen af en vandring – og vandringen går indad.     [Til toppen]

 

Tredje Bog

Sfinksen I – Maskinen

Fortællingens Tredje Bog fylder tre gange så meget som Bog 1 og 2 tilsammen. Derfor opdelingen i to adskilte dele. Bog 3 påbegyndtes 20 år efter udgivelsen af de første to bøger, og i de mellemliggende år er det blevet endnu tydeligere, at verdenshistoriens forløb udelukkende kan beskrives og forstås klart, når man sidder med kortet over bevidstheden i hånden – det kort, vi tegnede i bog 2. Vi gør, hvad vi rummer, og den kulturhistoriske udvikling følger helt klart en rute, der har retning mod oplevelsen af Gud og mod eksistensen af en udødelig dimension, mens historien om krig, kaos og lidelser tydeligt følger Den forbandede Rings mønster – og at begribe fjendens natur er det stærkeste værn mod den. Mange mennesker føler angst, fordi ”det onde” virker diffust og uberegneligt, men vandringen indad har nu ført os så langt bag om be-givenheders synlige overflade, at en endelig afsløringsproces kan tage sin begyndelse. Det er stadig de to første historier fra Atlantis og Mellemamerika, der kredses om – det er her, nøglen ligger. Fortællingen bliver på én gang mere personlig og omvendt mere almenmenneskelig. Hovedpersonens historie viser sig at være alles historie.
     Undervejs falder det naturligt at sammenligne et verdensbillede uden Gud og uden udødelighed med et verdensbillede, hvor begge disse begreber er en selvfølge. Dette giver et ændret syn på, hvad videnskab kan og ikke kan.
     Kulminationen er opdagelsen af en form for ”støjsender”, som jeg har valgt at kalde Maskinen – en ”instinktiv energikilde”, der i 13.000 år har udsendt et signal, der gør Ringens verdensbillede til det mest troværdige: I kender sikkert det, at det er meget nemmere at føle sig forkert eller pessimistisk end at have tillid til sig selv og til livet. Tilsvarende er det nemmere at føre en samtale, hvor man brokker sig, end det er at styrke hinandens oplevelse af tilværelsens værdier. Pressen scorer flere læsere på at fortælle om alle de tragiske eller forargelige ting, der sker i verden, frem for parallelt at skabe interesse for alt det tillidsvækkende. Det kræver tilsyneladende energi at holde fast i håbet, mens det falder let at miste modet. Dette misforhold skyldes – ifølge hvad jeg har fundet ud af – en udefra kommende påvirkning – selvom jeg godt kan høre, at det lyder lidt vel science fiction-agtigt at sige noget sådant, men vi har som mennesker bare vænnet os til støjen, og til at ”sådan lyder der her”. Den velkendte oplevelse af, at en masse uvedkommende og forstyrrende tanker og følelser konstant hvirvler gennem bevidstheden, peger i retning af, at en sådan udefra kommende påvirkning faktisk eksisterer, men jeg har ikke tidligere oplevet, at nogen har forsøgt at vandre helt derind, hvor disse forstyrrelser kommer fra. Der er også masser af barrierer undervejs, men hvis man holder ud, får man afsløret, at det ikke er os, der er noget i vejen med, eller menneskene, der pr. definition rummer kaotiske tanker.
     Så i første del af bog 3 er vi for alvor på vej mod at stoppe Maskinen (hvilket man kan ved at gennemskue den), så vi kan finde ud af, hvordan verden kan tænkes at se ud inden under støjen. Prøv at forestille dig, hvordan det vil være uforstyrret at kunne høre sig selv og sine egne tanker – for ikke at tale om at have mulighed for uden afbrydelser at have kontakt til naboen, børnene, kolleger og ikke mindst til en partner.     [Til toppen]

 

Tredje Bog

Sfinksen II – Træet

Læsningen af anden del af bog 3 bliver til en intensiveret indadsøgen, der munder ud i en gennemgribende afsløring af energiformer, der i det daglige kan forpeste vores måde at administrere samfundet og livet på. Omvendt bliver det verdensbillede tydeligere, der tegnes af bevidsthedens egen struktur: vi har et indbygget ”verdenstræ”, viser det sig – en vækstmulighed, der i realiteten aldrig kan hugges om. Vi kan midlertidigt sættes ud af spillet, men vi rejser os altid igen. Fjerde bind handler således om kampen mellem det gode og det onde i stort format, sådan at vi er nødt til at anvende begreber som Gud og Fanden for overhovedet at kunne beskrive perspektiverne. Men fortællingens konklusion er værd at vente på for den, der føler sig motiveret til at læse alle fire bind: Gud findes, vi er faktisk udødelige, vi er skabt to og to, så kærligheden er et faktum – og Mørkets magt er midlertidig. Kan det være bedre? Det bliver nu helt klart forståeligt, hvorfor denne historie ville skrives.
     I denne afsluttende del af fortællingen er det tilsyneladende Wagner, der er hovedpersonen. Gennem mine mangeårige studier af klassisk musik er det blevet mere og mere tydeligt, at Wagners anvendelse af mytesproget skyldes hans trang til at formidle sammenhænge, der ikke kan udtrykkes i almindelig daglig tale. Ved hjælp af myte- og drømmesprog – understøttet af de følelser, der ligger i musikken – kan man sige meget voldsomme, skarpe og præcise ting, da at vi ikke forstyrres af ordenes daglige betydning. Andre har gjort dette før og efter Wagner – Hos H.C. Andersen bliver ”Maskinen” f.eks. til et troldspejl (i Snedronningen). Wagner bruger hele sit liv på at bore ind til kernen i de forstyrrende impulser, og derfor er det netop ham, jeg trækker frem i Ringbærerens Dagbog. Grundstrukturen i fjerde bind ligner således en gennemgang af Wagners 13 operaer, men disse værker danner blot en port ind til en bagved liggende meget præcis beskrivelse af bevidstheden, af livet og af en retvendt verdensorden. Man behøver ikke at være Wagner-kyndig eller inkarneret Wagner-fan eller at kende hans operaer forfra og bagfra for at kunne følge med. Værkerne er simpelthen interessante i sig selv.
     Det er nu, at læseren kommer til at mærke, at man ikke neutralt kan vende en bagvendt verdensorden tilbage til retvendt – uden at det bliver nødvendigt at tage sin tilværelse op til revision. På en måde bliver den samlede læsning af Ringbærerens Dagbog her i fjerde bind til en slags selvransagelsesproces, hvor det kan føles fristende at ”stå af, mens tid er”. På den anden side ligger der en selvforstærkende energi i at rydde ud i den bagvendte verdensordens tanke- og handlingsmønstre. Bevidstheden belønner den, der har tillid til den
.

 

___________

 

[Til toppen]