Indledning til Ringbærerens Dagbog Bog 3: Sfinksen

 

Indledning

Denne Tredie Bog giver ikke mening for den, der ikke har læst samt tilegnet sig de to første bind. Så meget i det følgende forudsætter accepten af det i de to første bøger skitserede verdensbillede, at alle nuancer går tabt for den, der velmenende, men overfladisk nysgerrigt forsøger at danne sig et indtryk af, hvad tredie del mon kan tænkes at handle om. Men det er så sikkert også sådan, at kun mennesker, der har følt sig beriget eller oplyst (eller begge dele) af de to første bøger, overhovedet kan finde motiv til at kaste sig ud i noget så omfattende som denne Tredie Bog, og en læser, der blot begynder her, vil formodentlig simpelthen kede sig.
     For omfattende, det er den - del tre - og her den attende maj 2016, hvor jeg forfatter denne indledning, er der gået ca. 11 år, siden jeg påbegyndte min bogs tredie del og gav det første kapitel titlen Et nyt håb. Star Wars-fans vil konstatere, at denne titel er velkendt, og selvom jeg ikke i mindste måde har forsøgt at kopiere George Lucas, er der måske en skjult forbindelse her alligevel. Håb er noget universelt, Lysets kraft er universel, og titler af denne art bliver aldrig banale, hvis man lytter til deres dybeste klang.
     Ser vi den foran os liggende Tredie Bog i lyset af den bevidsthedsmodel, jeg har tegnet i specielt Bog 2, beskriver tredie del kronchakraet, der med sin yderring på 960 aspekter og sin inderring på 12 aspekter fortæller om den enkelte inkarnation (12) set i lyset af hele inkarnationsrækken (960). De 960 opstår, idet man ganger sjette chakras 96 felter (overblikket) med livskraftens 10 – hvilket altså symbolsk er det samme som med overblikket at bekræfte, at der er livskraft på denne klode, og at det er det, der får os til at vende tilbage igen og igen, indtil alt er total harmoni. Kronchakraets farve kan enten ses som violet, hvilket afslutter og fuldender regnbuespektret, eller som mangefarvet hvidgyldent funklende - med så lysende en brillans, at skønheden næsten tage kan tage vejret fra betragteren.
     Man kan således se denne korte indledning som et kronchakra-resumé. Det totale overblik over den enkelte inkarnation (de 960, der i sin midte har de 12) hjælper os til at leve det liv, vi har, efter en kurs, der ingenlunde blot er afstukket ud fra den nuværende fødsels omstændigheder. Der er større hensyn og myriader af bagved liggende sammenhænge, og da dette syvende bevidsthedslag egentlig er hævet over den jordiske dagsbevidsthed, har hverken Ringen eller Pyramiden nogen direkte indflydelse udover den hidtidige vandrings erkendelse af deres natur som henholdsvis ond og god, en erkendelse, der nu langsomt konsolideres, efterhånden som alle trådene trækkes tydeligt op.
     Vi påbegynder således med denne Tredie Bog en vandring i praksis – over ca. 11 år. På denne tur vil det efterhånden stå klart, hvad der egentlig er sket, og hvordan de enkelte knuder løses. Da jeg har skrevet det hele ned løbende, bliver Tredie Bog efterhånden i høj grad til en bogstavelig dagbog, således at man nu kan stille de tre bøger op på følgende måde:
 
Første Bog handler om at turde stå ved sin egen bevidsthed og ved de historier, denne bevidsthed rummer.
 
Anden Bog beskriver så bevidsthedens detaljer, idet Første Bogs accept af bevidstheden giver os adgang til dennes mange hemmeligheder og fabelagtige strukturer.
 
Tredie Bog er derefter beskrivelsen af, hvordan livet faktisk og dokumenteret udfolder sig og opklares på basis af de to første bøgers beretninger. Tredie Bog er således en slags ”manual i livspraksis”, der forklarer, hvordan Lys-mønstrene/lovene for reinkarnation samt gamle tråde og begivenhedssammenhænge fletter sig ind i den enkelte tilværelse.
 
I slutningen af Første Bog fik vi via pyramiden beskrevet vandringens enkle symbolik, og i Anden Bog fik vi bevidsthedens energimæssige og funktionsbeskrivende landkort tegnet endnu tydeligere op. I Tredie Bog går vi så ad den vej, de to første bøger anviser, og på denne måde er Ringbærerens Dagbog blevet til lige præcis det, den foregiver at beskrive: en beretning om vandringen mod Lyset – fra Ring-forgiftningens yderste Mørke til forløsningen - således som denne vandring folder sig ud i den praktiske hverdag, efter at bevidstheden er blevet accepteret som basis, et kort er blevet tegnet, og fjendens natur er blevet mere end antydet.
     Reinkarnation er noget uhyre dagligdags. At vi i denne bog har at gøre med enorme kampe mellem det gode og det onde, fjerner ikke det hverdagsagtige. De personer, jeg beskriver, og den historie, der ligger til grund for det samlede værk, er nok usædvanlig(e), men selv kendte personer er ”almindelige personer over for Gud”. De store, overordnede perspektiver kan så rubriceres under ”udforskning af bevidsthedens dimensioner”, og de daglige perspektiver skildrer, hvad man kan kalde en individuationsproces: jeg, der vandrer og skriver, gennemgår følelsesmæssigt og oplevelsesmæssigt hele den histories effekt og opklaring, som specielt Første Bog beretter om.
     En anmelder var i 1985 betaget over, at man via denne bog kunne opleve at gennemgå en indvielsesproces, en gammel ”mysterieindvielse”. Med Tredie Bog føjet til er muligheden nu i endnu højere grad til stede for noget sådant – denne gang inden for følelsesmæssigt hverdagsagtige rammer.
   Så følg mig og mærk, hvordan det er at kæmpe sig igennem det Mørke, vores bevidsthedsstruktur ofte farves af – idet vi støttes af Lyset fra den, vi i virkeligheden er. Slutresultatet kan allerede nu godt røbes: vi er i sandhed børn af Gud, og Gud er en betagende virkelighed. Han findes, Lyset findes, kærligheden findes. Ofte skal man blot – som her – vandre meget langt for at blive overbevist om dette.

Copyright © Peter Kjærulff 2016